Myndigheder skal reagere, hvis en person kan være udsat for menneskehandel. Ved tegn på menneskehandel skal de henvise personen til Center mod Menneskehandel. Fx henviser Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen og politiet personer, de har antruffet på byggepladser, i prostitutionsmiljøet eller i asylsystemet til Center mod Menneskehandel.
Udredende samtale
Socialfagligt personale i Center mod Menneskehandel afholder en udredende samtale med den person, som er henvist til centret. I den udredende samtale spørger den socialfaglige medarbejder til personens situation og oplevelser for at undersøge, om der er indikatorer på menneskehandel.
Nogle indikatorer på menneskehandel er mere tydelige, fx fysiske tegn på vold, eller hvis arbejdsgiveren tilbageholder personens pas og personlige dokumenter. Andre indikatorer kræver en socialfaglig vurdering, fx frygt og undvigende adfærd. Gæld eller manglende lønudbetaling kan også være et tegn på menneskehandel, som afdækkes i samtalen ved at spørge til betaling for rejsen til Danmark, kontrakter eller andre dele af personens økonomiske forhold.
Samtalerne kan fx foregå i arrester og fængsler, på asylcentre eller på indkvarteringssteder. Der bliver som udgangspunkt anvendt tolk til samtalerne, medmindre personen taler dansk eller et tilstrækkeligt godt engelsk.
NGO’er som AmiAmi, HopeNow, Reden International og Røde Kors kan gennem deres arbejde have opbygget et tillidsforhold til personen. I de tilfælde kan en medarbejder derfra deltage i en udredende samtale sammen med Center mod Menneskehandel. Det kan bidrage til en tryg ramme for samtalen og sikre en god brobygning mellem NGO’er og myndigheder.
Hvis udredningen viser indikatorer på menneskehandel og personen bliver vurderet udsat for menneskehandel, giver det adgang til støtte under handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel. Personen kan også få tilbud om støtte og indkvartering, mens udredningen pågår, og mens man afventer den endelige vurdering af, om personen er udsat for menneskehandel (se også trin 3).
Udredning er grundlag for vurdering
I langt de fleste tilfælde er det den udredende samtale, som Center mod Menneskehandel har haft med personen, der danner grundlag for vurderingen af, om vedkommende er udsat for menneskehandel. Det forudsætter, at personen giver samtykke til, at informationer fra den udredende samtale bliver delt med andre myndigheder.
I nogle tilfælde kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse uden en udredning fra Center mod Menneskehandel. Det gælder fx, hvis en person udsat for menneskehandel er asylansøger, opholder sig ulovligt i Danmark, ikke ønsker at tale med Center mod Menneskehandel eller hvis personen ikke ønsker at give samtykke til Center mod Menneskehandel. I de tilfælde bliver sagen afgjort på baggrund af de oplysninger, som personen allerede har givet til Udlændingestyrelsen i forbindelse med en asylansøgning eller til politiet ved en afhøring. En vurdering eller afgørelse om menneskehandel kan ikke påklages til anden myndighed.
Særligt om børn
Der gælder særlige regler og hensyn i mødet med et barn, der kan være udsat for menneskehandel. Det er blandt andet et krav, at der skal være en værge eller en personlig repræsentant til stede under udredningen, hvis barnet er uden sine forældre. Værgen eller den personlige repræsentant kan for eksempel være en repræsentant fra Røde Kors eller en sagsbehandler fra kommunen.
Det følger af barnets lov, at børn og unge med behov for særlig støtte har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold. Det gælder også, når barnet har taget imod forberedt hjemsendelse og reintegration.
Politiet skal kontakte følgende myndigheder, hvis der er mistanke om menneskehandel, der involverer børn:
- Center mod Menneskehandel
- De sociale myndigheder i den ansvarlige kommune
- Røde Kors, der stiller en repræsentant til rådighed.
Efter barnets lov har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.
Fagpersoner har dertil en særlig udvidet underretningspligt til kommunen. Den udvidede underretningspligt omfatter blandt andet offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, herunder læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, krisecentre, behandlingstilbud mv.
Disse personer har hermed en særlig pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.
Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen inden for 24 timer vurdere, om barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge. Kommens skal endvidere vurdere, om underretningen giver grund til at antage, at der er behov for at iværksætte indsatser over for barnet eller den unge.