Økonomi
En af de største årsager til, at personerne forlod deres hjemland, var for at tjene penge. Derfor er det for mange af personerne vigtigt, at de kan blive selvforsørgende, når de vender tilbage.
Flere personer berettede dog også om nogle af de udfordringer, de mødte da de var kommet hjem, som havde grund i samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold i de pågældende lande. Blandt andet fortalte mange af de hjemsendte thailændere og vietnamesere om, hvordan der var høje forventninger til, at de skulle forsørge deres familie. Presset voksede yderligere hos nogle af de hjemsendte personer på grund af forventninger til, hvad den økonomiske støtte fra Danmark skulle bruges til. Flere personer oplevede, at der efter deres hjemkomst, dukkede venner og familiemedlemmer op, som de ikke havde set længe og som pludselig bad penge.
For nogle personer var deres nye forsørgelsesgrundlag sæsonbetinget, hvilket medførte økonomisk usikkerhed. Det var særligt indenfor konstruktions -og landbrugsområdet. Manglen på regn kunne fx gå ud over høsten, og konstruktionsarbejdet måtte sættes på pause i vinterperioden. Denne situation tvinger dem til at påtage sig forskellige typer job på samme tid eller lede efter arbejde i udlandet igen. De fleste personer berettede dog, at de ønskede at forblive i deres nye erhverv og fortalte om en indkomstforøgelse.
Samfundsmæssige forhold
Andre udfordringer i forbindelse med reintegrationen på sigt omfatter samfundsmæssige forhold i hjemlandet. Begrænset adgang til fx uddannelse, arbejde og sundhed, kan have stor betydning for, om de hjemsendte personer opnår et trygt og stabilt hverdagsliv. Reintegrationsstøtten er et springbræt til selvforsørgelse, men reintegrationsprocessen er kompleks og i høj grad afhængig af de økonomiske rammer og de muligheder, der er i det pågældende land.
Psykosocial støtte i hjemlandet
Møderne med hjemsendte personer i de forskellige lande viste også, hvor vigtig psykosocial støtte er i forbindelse med reintegrationen i hjemlandene. Særligt fordi, at det kan være udfordrende at integrere sig socialt i samfundet og ikke føle sig mislykket, når man vender hjem igen, efter at have været udsat for menneskehandel.
En gruppe personer fra Marokko fortalte, fx hvordan de har oplevet, at der ikke er en social plads til dem lokalt og i familien, når de vender hjem, og at de kæmper med traumer og angst. Der findes dog lokale organisationer i flere af landene, der tilbyder hjælp til at behandle udfordringer med traumer i form af psykosocial støtte. Samarbejdet og koordinationen med de lokale organisationer er derfor vigtigt for, at reintegrationen er bæredygtig, tager udgangspunkt i den enkeltes situation og er tilpasset de samfundsmæssige strukturer i personernes hjemlande.
Familiens rolle ved reintegration
Center mod Menneskehandel besøgte personer i Rumænien, der havde taget imod den forberedte hjemsendelse. Fælles for hjemsendelserne til Rumænien var, at reintegrationspartnerne i Rumænien havde inddraget familierne i reintegrationsplanerne.