Bagmænd

Menneskehandel er en alvorlig form for kriminalitet. I Danmark kan en bagmand straffes med fængsel i op til ti år.

Hvem er bagmændene?

Bagmændenes formål er oftest at udnytte ofre for menneskehandel med henblik på egen økonomisk vinding gennem eksempelvis at udnytte en person til prostitution, til tvangsarbejde, til strafbare handlinger eller slaverilignende forhold. Et eksempel på andet formål end økonomisk vinding kan være, at bagmænd udnytter ofre for menneskehandel til husarbejde.

Sager om menneskehandel i Danmark og i EU tyder på, at der ikke findes en entydig profil på bagmænd. Bagmanden kan i nogle tilfælde være beslægtet med offeret eller kende offeret eksempelvis som kollega eller være fra samme lokalområde i hjemlandet. Bagmænd kan også stå bag et bureau, der rekrutterer arbejdskraft, eller være en del af et kriminelt netværk, som rekrutterer ofre på forskellig vis.

Bagmændenes nationaliteter

En lang række forskellige nationaliteter kan være involveret i menneskehandel. Ifølge EUROPOL (European Union Agency for Law Enforcement Cooperation) er ofre for menneskehandel ofte rekrutteret af personer af samme nationalitet eller etnicitet som dem selv, men det er ikke altid tilfældet. Bagmænd rekrutterer ofte ofrene i det fælles hjemland, mens udnyttelsen til gengæld foregår i et andet land som fx Danmark.

Togstation om nattenRekruttering kan også ske uden for ofrets hjemland. Eksempelvis er flere marokkanske drenge under 18 år blevet rekrutteret til menneskehandel i Danmark. Drengene er kommet til EU i håb om en bedre fremtid, men er blevet ofre for menneskehandel. 

Der er både eksempler på, at de udnyttes på turen til og op igennem Europa, og i Danmark, hvor vi oplever, at de udnyttes til at begå kriminalitet.

Organiseret eller enkelte personers værk

Det kan både være enkeltpersoner, der står bag menneskehandel, ligesom menneskehandel kan blive begået af organiserede, transnationale, kriminelle netværk såsom nigerianske eller rumænske mafialignende organisationer.

EUROPOL ser tendenser til, at en del af den mere organiserede menneskehandel i højere grad professionaliseres som i en virksomhed. Bagmændene fremstår professionelle og anvender målrettet markedsføring for de mennesker, de udnytter. Flere og flere bagmænd anvender internettet og andre kommunikationsværktøjer til rekruttering og salg af mennesker.

Nogle ofre for menneskehandel ser det som deres vej ud af udnyttelsen selv at rekruttere andre og dermed selv blive bagmand.

Udvælger sårbare personer

Bagmænd udnytter typisk personer, der er socialt udsatte og sårbare. Ofrene kan fx komme fra fattige kår, have lavindkomstjobs eller være arbejdsløse. En del ofre har børn eller anden familie, som de er ansvarlige for at forsørge. Bagmændene lokker med velbetalte jobs, gode uddannelser eller muligheden for at få et bedre liv i et andet land.

Fastholdelse af ofre for menneskehandel

Bagmænd kontrollerer og fastholder typisk ofre for menneskehandel gennem vold og trusler om vold enten mod ofrene selv eller mod deres familie i hjemlandet. I Danmark beretter mange ofre for menneskehandel om, at bagmænd fastholder dem i menneskehandelssituationen ved at præsentere dem for en ofte uoverskuelig stor gæld kombineret med trusler om eksempelvis vold, hvis de ikke betaler gælden. Bagmænd begrunder ofte gælden med de omkostninger, som er forbundet med ofrets rejse til Europa. Der er set eksempler på gæld i størrelsesordenen 30.000-60.000 Euro.

Fastholdes ved misbrug af religiøsitet

Mange nigerianske ofre for menneskehandel, men også ofre fra eksempelvis Uganda og Kenya, oplever at blive fastholdt i udnyttelse af deres bagmænd gennem voodoo kaldet juju. Bagmændene iværksætter en juju-ceremoni, hvor offeret skal aflægge ed, inden personen rejser fra hjemlandet. Ceremonien består i, at bagmanden og en juju-præst udfører en række ritualer, mens offeret er til stede. I ritualerne indgår eksempelvis aftaler om hemmeligholdelse af bagmandens identitet og/eller aftaler om at tilbagebetale gæld for rejsen. Offeret vil typisk skulle give hår, kønshår, negle eller menstruationsblod, som lægges i en pakke, hvorpå offeret lover at overholde aftalen. Hvis han eller hun bryder aftalen, er personen overbevist om, at det kan have store konsekvenser.

Rapport om juju

'Menneskehandel og juju: Religiøs pression og kulturmøde i relation til nigerianske ofre for menneskehandel'

Sidst opdateret 19/12 2019