I første halvår af 2025 er 48 personer vurderet udsat for menneskehandel, hvilket er en stigning sammenlignet med samme periode i 2024, hvor 38 personer blev vurderet udsat for menneskehandel.
Hovedparten af de 48 personer vurderet udsat for menneskehandel i første halvår er kvinder. I alt er 35 kvinder vurderet udsat for menneskehandel, og de er primært udnyttet til seksuel udnyttelse. 13 personer er mænd, som er udnyttet til enten strafbare handlinger eller tvangsarbejde.
De 48 personer kommer fra 22 forskellige lande. Thailand er den hyppigste forekommende nationalitet, efterfulgt af Ukraine. De to lande udgør tilsammen næsten halvdelen af de lande, der er repræsenteret i første halvår 2025.
To personer var under 18 år på det tidspunkt, hvor de blev vurderet udsat for menneskehandel, og 12 ud af de 48 personer, der er vurderet udsat for menneskehandel var under 25 år.
I perioden 2007-2025 er i alt 1311 personer vurderet udsat for menneskehandel i Danmark.
I Halvårsstatistik 2025: Menneskehandel i Danmark. 1. halvår 2025 kan du finde meget mere statistik.
Halvårsstatistik 2025
Bemærk: Tallene dækker for perioden 1. januar til 30. juni 2025.