I 2025 er 101 personer vurderet udsat for menneskehandel. Det er en stigning fra 2024, hvor 78 personer blev vurderet udsat for menneskehandel.
Hovedparten af de 101 personer er kvinder. I alt er 78 kvinder vurderet udsat for menneskehandel i 2025, og de er primært udnyttet til seksuel udnyttelse. 23 personer er mænd, hvor knap halvdelen er udnyttet til tvangsarbejde fx på restaurant eller til rengøring.
De 101 personer kommer fra 31 forskellige lande. Thailand er den hyppigste forekommende nationalitet, efterfulgt af Ukraine. Dernæst følger Vietnam, Rumænien og Nigeria som de hyppigst forekommende lande.
23 ud af de 101 personer, der er vurderet udsat for menneskehandel var under 25 år.
I perioden 2007-2025 er i alt 1412 personer vurderet udsat for menneskehandel i Danmark.
Menneskehandel i Danmark. Årsstatistik 2025