Tilbud fra andre aktører

Flere NGO’er varetager opsøgende og tillidsskabende arbejde sideløbende og i samarbejde med Center mod Menneskehandel. NGO’erne dækker forskellige geografiske områder og forskellige målgrupper.

AmiAmi er en NGO, som modtager midler fra den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.

AmiAmis primære opgave er opsøgende sundheds- og socialfagligt arbejde blandt udenlandske personer i prostitution i Jylland og på Fyn, med et særligt fokus på menneskehandel. 

I Fredericia har AmiAmi en sundhedsklinik, drop-in-center og kontor, hvor de kan træffes alle hverdage efter aftale. Her er der mulighed for (anonymt) at tale med en social- og sundhedsfaglig medarbejder, får secondhand tøj, socialt samvær og omsorg.

Sundhedsklinikken er åben hver tirsdag fra kl. 17:00 og 19:00 med mulighed for at blive undersøgt gratis og anonymt af en læge.

Drop-in-centeret er beliggende i Danmarksgade 10 1.th, 7000 Fredericia.

Kontakt:  +45 21692988/ 21695261

AmiAmi's hjemmeside 

HopeNow i København tilbyder støtte og hjælp til kvinder, mænd og børn, som er potentielle ofre eller ofre for menneskehandel. HopeNow har som mission, at ”empower” ofre og potentielle ofre for menneskehandel for at forbedre deres livsmuligheder.

HopeNow modtager tilskud under handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel til opsøgende arbejde overfor potentielle ofre for menneskehandel i særligt hovedstaden.

Kontakt: +45 26 16 10 12 

HopeNow's hjemmeside

Reden International er en NGO, der tilbyder rådgivning og støtte til udenlandske kvinder i prostitution med særligt fokus på kvinder, der er ofre for menneskehandel. Reden modtager midler under regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel til drift af et krisecenter til kvindelige ofre for menneskehandel.

I hovedstadsområdet og på Sjælland udfører Reden International opsøgende arbejde i form af social- og sundhedstilbud. 

Reden International driver også Mødestedet i Colbjørnsensgade, også kaldet MØS, som er et drop-in-center. Her kan kvinder komme anonymt og få varme, mad, selskab og rådgivning. Adressen er Colbjørnsensgade 12, kld., 1652 København V.

Åbningstider i MØS/drop-in-centeret:

  • Mandag kl. 15:00 - 21:00
  • Tirsdag kl. 17:00 - 19:00 (klinik for kønssygdomme)
  • Onsdag kl. 15:00 - 21:00
  • Torsdag kl. 00:00 - 05:00
  • Fredag -  her er mulighed for evt. at booke tid til personlig rådgivning
  • Lørdag kl. 00:00 - 05:00

Kontakt til MØS/drop-in-centeret: +45 21 59 71 30

Reden Internationals hjemmeside