Forberedt hjemsendelse og reintegration i Thailand

Ofre for menneskehandel bliver tilbudt en forberedt hjemsendelse og reintegration i deres i hjemland. I Thailand fortæller nogle hjemrejste kvinder, at de overordnet klarer sig godt, men der er også udfordringer i hverdagen.

Udenlandske personer, der er ofre for menneskehandel i Danmark, får tilbud om en forberedt hjemsendelse og støtte til reintegration i hjemlandet (eller i et andet land, de måtte have opholdstilladelse i).

For ofrene indebærer den forberedte hjem­sendelse økonomisk støtte og andre former for hjælp, der kan gøre det muligt for dem at tjene penge og blive selvforsørgende i hjemlandet. Eksempelvis har nogle personer etableret mindre forretninger som en kiosk, et gadekøkken eller dyrehold til madproduktion. Andre er startet som frisør, chauffør eller biavler.

Den økonomiske støtte er i andre tilfælde også anvendt til at forbedre egen og evt. familiens levevilkår. Midler er fx blevet brugt til uddannelse eller til at forbedre boligsituationen ved at renovere huset eller ved at flytte til en anden bolig.

Bredt samarbejde om den forberedte hjemrejse

Med udgangspunkt i offerets ønsker og situation bliver den forberedte hjemsendelse planlagt i et samarbejde mellem Hjemrejsestyrelsen, Center mod Menneskehandel, DRC Dansk Flygtningehjælp og en reintegrationspartner i hjemlandet. Forberedelserne starter allerede, mens offeret er i Danmark.

Inden hjemrejsen får offeret tilbudt et møde med en hjælpeorganisation i hjemlandet. Det er DRC Dansk Flygtningehjælp, der har kontakt til lokale hjælpeorganisationer, som offeret på sigt kan samarbejde med. Sammen udarbejder de en reintegrationsplan og evt. en business plan. Planerne beskriver, hvordan of­feret konkret ønsker at bruge den danske reintegrationsstøtte i hjemlandet.

Den lokale hjælpeorganisation bistår offeret og følger op på reintegrationen i samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp, indtil processen er afsluttet, dvs. senest tolv måneder efter hjemrejsen.

Flest personer hjemrejst til Thailand

I 2023 er 35 personer udsat for menneskehandel hjemrejst med en forberedt hjemsendelse pr. 31. december 2023. De 35 personer kommer fra 14 forskellige lande og størstedelen er rejst til deres hjemland. To nigerianske statsborgere, fem ukrainske statsborgere og en russisk statsboger er rejst til et andet land end deres hjemland.


Som tidligere år udgør thailandske kvinder den største gruppe, der har taget imod en forberedt hjemsendelse.

Antal personer hjemsendt og destinationslande

Destinationsland Antal Destinationsland Antal
Thailand 14 Rusland 1
Ukraine 5 Spanien 1
Brasilien 3 Congo 1
Nigeria 2 Vietnam 1
Colombia 2 Filippinerne 1
Rumænien 1 Paraguay 1
Letland  1 Panama 1

Livet i Thailand efter udnyttelse i Danmark

DRC Dansk Flygtningehjælp besøger jævnligt de lande, som personerne er hjemsendt til. I maj 2022 blev medarbejdere fra Hjemrejsestyrelsen og Center mod Menneskehandel inviteret med på et besøg til Thailand.

På turen rundt til forskellige dele af Thailand, besøgte de tre organisationer ti thailandske kvinder, der alle er rejst hjem med reintegrationsstøtte fra Danmark. En del af kvinderne bor i dag i Pattaya- og Isan-området, der er to områder, hvor de fleste thailandske ofre for menneskehandel i Danmark kommer fra.

Kvinderne var meget interesserede i at fortælle om, hvordan de har det. De fortalte om succeser og udfordringer, både arbejdsmæssigt og privat. Det har givet en større indsigt og mere detaljeret viden om kvindernes levevilkår og hverdagsliv, efter de er kommet hjem.

Flere kvinder fortæller, at der generelt er høje forventninger om, at de kan forsørge mange af familiens medlemmer. Det er ofte også en af grundene til, at de rejste til et andet land for at arbejde. De forventninger er ikke blevet mindre, efter de er vendt hjem, og enkelte kvinder gav udtryk for, at de oplever et pres, som kan være svært at takle.

Samtalerne med kvinderne gav også mulighed for at høre deres vurdering af og tanker om reintegrationsstøtten og de businessplaner, der er udarbejdet som et led i den forberedte hjemsendelse. Ikke alle planer har været lige lette at føre ud i livet, men de fleste af kvinderne fortæller, at de overordnet har formået at skabe sig en hverdag og indtjening – også mere end et år efter de er kommet hjem til Thailand.

I Thailand fortalte flere kvinder om deres liv i Thailand, efter at de er kommet hjem med reintegrationsstøtte fra Danmark. Her gengives dele af to kvinders beretninger:

[ANONYMISERET CASE]

Malee er rejst tilbage til Thailand, efter hun var blevet udnyttet i Danmark. Hun har etableret en restaurant og arbejder hårdt på at få fodfæste igen.

Restaurant gæster nyder mad på thailandsk restaurant Gæster på Malees restaurant. Foto: Berit Ølmheim Arne

Malee er i 30’erne, og hun er vendt tilbage til Thailand for godt et år siden. Hun har to døtre på 11 og 7 år, som nu er flyttet tilbage til hende. I den periode, hvor Malee var i Danmark, boede piger hos deres mormor i Thailand. Adskillelsen fra hinanden betyder, at Malee dagligt arbejder på at reetablere den helt tætte kontakt til pigerne. 

I Thailand har Malee bl.a. brugt den økonomiske støtte fra Danmark til at franchise en restaurant og tilkøbt sig retten til at drive restauranten inden for et eksisterende koncept og brand. Restauranten går godt, og hun tjener godt. Der er to ansatte, mange kunder, og der er åbent syv dage om ugen.

Restauranten fungerer godt, men Malee har en del økonomiske udfordringer som hun også skal håndtere. Malee fortæller, at franchisen koster en del penge, hun har gæld, der skal betales, og hun har forpligtelser over for familien. Da Malee er enebarn, har hun ansvaret for at forsørge sin mor, som man ofte gør i Thailand. Hendes mor har desuden taget to efterladte børn til sig, som Malee også skal forsørge. Hun giver udtryk for, at det er svært, at der er flere, som vil have noget af hende efter hun er kommet tilbage. Blandt andet er hendes far, som hun aldrig har kendt, også dukket op og forlanger penge af hende, hvilket hun har sagt nej til.

På trods af udfordringerne, er Malee glad for at stå på egne ben, efter hun er kommet tilbage til Thailand. Hun har etableret en velfungerende restaurant og er ved at skabe sig et andet liv. Hun drømmer også om på et tidspunkt at kunne udvide sin forretning med flere restauranter.

 

[ANONYMISERET CASE]

Son er tilbage i Thailand, efter hun var blevet udnyttet i Danmark. Hun har halveret sin gæld og har stor succes med sin svampefarm.

Svamp vokser i pakker med muldjord Svamp dyrket på Sons farm. Foto: Berit Ølmheim Arne

For nogle år siden forlod Son Thailand for at tjene penge til at betale sin gæld af. Gælden var bl.a. opstået i forbindelse med hendes tidligere svampefarm, som var blevet ødelagt af oversvømmelse og mudderskred.

Son har derfor brugt reintegrationsstøtten fra Danmark til at genetablere sin svampefarm. Hun har denne gang sørget for at forberede sig godt og har lavet en masse research, så hun ved, hvad hun skal gøre fx i tilfælde af oversvømmelser.

Farmen består af syv huse med forskellige former for svampe. Son fortæller, at når svampene er klar til at blive høstet, sover hun ved siden af dem, da de skal høstes hver tredje time hele døgnet rundt. Ud over farmen, er støtten fra Danmark også blevet brugt til en lille butik, hvor hun sælger forskellige dagligvarer.

Son fortæller, at hun har tilrettelagt farmens produktion, så hun ikke har svampe på det samme tidspunkt, som når de vilde svampe gror. På den måde støtter hun fattige personer i området, som kan plukke vilde svampe og sælge dem på markedet, uden at de skal konkurrere med hende.

I Thailand lever fyrreårige Son sammen med sin mand og to børn, hvor datteren er voksen, og sønnen er 10 år. Hun fortæller, at hendes søn passer forretningen, når hun ikke selv er der.

Det er vigtigt for Son, at hun kommer af med sin gæld, og med omsætningen fra farmen har hun betalt halvdelen af gælden tilbage. Son er stolt over, hvad hun har opnået med farmen og den lille butik. Hun vil fortsat arbejde målrettet for at komme af med sin gæld og sikre hendes og familiens fremtid.

Indlæg af DRC Dansk Flygtningehjælp

Bæredygtig reintegration af ofre for menneskehandel

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) stiller reintegrationsprogrammer til rådighed for ofre for menneskehandel i en række forskellige lande. Det sker i samarbejde med partnere som Hjemrejsestyrelsen og Center mod Menneskehandel i Danmark og adskillige nationale ngo’er i modtagerlandene. Sidstnævnte fungerer som reintegrationspartnere. Et tæt samarbejde og konstruktiv dialog mellem alle involverede parter udgør et vigtigt grundlag i målet om at skabe bæredygtig reintegration for ofre for menneskehandel.

Reintegration af mennesker i sårbare situationer er en kompleks opgave, hvor flere faktorer spiller ind. Det kræver derfor fleksibilitet og en tilpasning af de støttemuligheder, som er til rådighed, så de matcher den enkelte persons behov. En bæredygtig reintegration indebærer, at personen opnår både økonomisk, social og psykosocial forankring i det land, der modtager personen. Det kan reintegrationsprogrammerne og støtten i sig selv ikke nødvendigvis sikre. Reintegrationsstøtten er i stedet et skridt på vejen og et slags springbræt hen imod målet om reintegration og selvforsørgelse.

For at sikre en bæredygtig reintegration, er der særligt fire forhold ud fra DRC’s erfaring, som har betydning for, om reintegrationen bliver bæredygtig:

Først og fremmest har omfanget og kvaliteten af den tilbudte støtte betydning. DRC forsøger at sikre en god overgang fra Danmark til modtagerlandet og skabe tillid, tryghed og forudsigelighed i processen. Forløbet starter derfor allerede i Danmark og inkluderer tilbud om dialog ved virtuelle møder med ngo’er, dvs. reintegrationspartnerne i modtagerlandet. Her får personen mulighed for at få besvaret spørgsmål og får sparring ift. bekymringer, håb og planer for fremtiden. DRC stiller store krav til reintegrationspartnernes kompetencer, hvor socialfaglighed og forretningssans ofte skal gå hånd i hånd. Reintegrationsstøtten kan indebære modtagelse i lufthavn, indkvartering, praktisk hjælp til etablering af en indkomstskabende aktivitet, forretningsanalyse, juridisk rådgivning, samarbejde med personens familie og psykosocial støtte og rådgivning.

Herudover spiller også individuelle forhold som alder, uddannelsesniveau, civilstand, psykiske og fysiske helbred osv. en afgørende rolle. Ligeledes er familie og netværk helt centralt.

De overordnede samfundsmæssige forhold i modtagerlandet såsom landets politiske og økonomiske situation er også af stor betydning, da det er nemmere at reintegrere sig i et land, hvor adgangen til sundhed, uddannelse, arbejde osv. ikke er begrænset.

Tilsammen udgør de fire forhold vigtige elementer i en kompleks proces, som i sidste ende kan føre til bæredygtig reintegration.

Information og mere viden om hjemsendelser

Studietur til Marokko

Artiklen ’Studietur til Marokko og samtaler med hjemrejste drenge’:

Hent artiklen her