Til virksomheder

Viden om menneskehandel til tvangsarbejde og guidelines til virksomheder til at undgå skjult tvangsarbejde.

Menneskehandel til tvangsarbejde

Menneskehandel og tvangsarbejde er defineret i straffelovens § 262 a, stk. 1, og i ILO-konvention nr. 29.

I praksis er der ofte tale om, at en person bliver snydt og bedraget (udnyttelse af en vildfarelse) til at acceptere et arbejdsforhold, som efterfølgende viser sig at være anderledes og ringere end forventet. Personen kan ikke anses for at have tilbudt sig frivilligt, fordi personen ikke kendte de reelle arbejdsforhold. Når personen vil forlade arbejdet, bliver vedkommende udsat for trusler eller vold, hvis arbejdet ikke udføres. Det kan fx være fysiske trusler mod vedkommende selv eller familien, eller det kan være trusler om ikke at få udbetalt allerede optjent løn m.v. Dette medfører, at personen føler sig tvunget til at fortsætte et arbejdsforhold og en udnyttelsessituation, som personen under normale omstændigheder ville have forladt.

I guidelines uddybes definitionen af tvangsarbejde og beskriver væsentligste internationale forpligtelser og retningslinjer på området.

Guidelines til virksomheder og arbejdsgivere

Forside til guidelines UNDGÅ SKJULT TVANGSARBEJDE

Center mod Menneskehandel har udviklet ’UNDGÅ SKJULT TVANGSARBEJDE - Guidelines til virksomheder og arbejdsgivere’. Guidelines er et oplysnings- og risikostyringsværktøj, der er udviklet i dialog med en række forskellige aktører.

I guidelines findes blandt andet tjeklister og redskaber, som kan hjælpe en virksomhed med følgende:

1. At undersøge, om virksomheden er i risiko for at have menneskehandel til tvangsarbejde i sin leverandørkæde
2. At forebygge eller reducere risikoen for tvangsarbejde i virksomheden og i leverandørkæden.

Tjeklister i guidelines

Guidelines indeholder tjeklister, der oplister en række tiltag, virksomheder kan gennemføre for at reducere risikoen for skjult tvangsarbejde. Listerne kan betragtes som generelle anbefalinger og inspiration til tiltag med henblik på at reducere risikoen for tvangsarbejde. I hvilken grad de enkelte punkter er relevante, vil afhænge af virksomhedens størrelse og af sektoren.

Tjekliste A - virksomhedens overordnede retningslinjer ift. menneskehandel til tvangsarbejde.

Tjekliste B - virksomhedens retningslinjer for rekruttering og medarbejdere.

Tjekliste C - virksomhedens retningslinjer for brug af (under)leverandører.

Hvorfor guidelines?

Flere danske brancher har de senere år oplevet en række udfordringer i forbindelse med anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og underleverandører. Det har bl.a. ført til sager om kritiske arbejdsforhold – og i de værste tilfælde sager om menneskehandel til tvangsarbejde. Særligt brancher, hvor der er ansat mange ufaglærte og relativt lavtlønnede udlændinge, er udsatte. Det kan eksempelvis være indenfor rengøring, landbrug og gartneri, transport-, bygge- og distributionsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.

I disse brancher kan det være vanskeligt for virksomheder at have fuldt overblik over arbejdsvilkårene for alle ansatte, især hvis der anvendes underleverandører, hvis der udføres arbejde i afsides områder eller på skæve tider af døgnet. En virksomhed kan derfor risikere uforvarende at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde.

Vidste du?

Den internationale arbejdsorganisation (ILO) estimerede, at der i 2016 var knap 16 millioner mennesker globalt set, der blev udnyttet til tvangsarbejde i den private sektor. I Danmark er 86 personer vurderet som ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i perioden 2007 til og med 2018.

På Socialstyrelsens hjemmeside kan læses eller downloades tre rapporter om tvangsarbejde:

Sidst opdateret 20/01 2020